Om lidt kører jeg ud i min garage og ‘roder’ med noget.
Jeg har altid rodet og nørdet, ligesom min far gjorde i kælderen i mit barndomshjem.
For snart 40 år siden var jeg på papirkursus på Strynø og lærte at lave papir. Jeg har tænkt – forbigående – over at lave mit eget papir til indpakning og til certifikaterne.
Men – som også fornuftige mennesker, der bekymrer sig om min tendens til at rage endnu flere spændende opgaver til mig siger – jeg kan jo ikke overkomme at lave det hele selv.
(selvom der ér en lille vision om det – hvor jeg nærmest trækker ALLE råmaterialerne ud og forarbejder dem til en pen ALT inklusive, blæk, pennespids osv. Men så kommer jeg til at tænke på, at jeg jo så også selv skal fremstille alle værktøjerne … og så vågner jeg).
Her er en hollænder i Japan, som laver papir. De traditionelle håndværk af alle slags, taler til noget i mig. Det er en helt fundamental glæde ved verdens materialer, ved ting, ved værktøj, ved ‘at kunne’. Det fedeste er at prøve, at øve sig og at lykkes.
Og så at ‘udvikle’ og ‘raffinere’. Det er en måde at være i verden på.
Og det er slet ikke nødvendigt at tænke over det.
Jeg kan bare ikke lade være.
For jeg er trænet i at tænke over det.
Og det giver et perspektiv.
Jeg skal bare huske at fastholde en balance mellem idéudvikling, udvikling, produktion og eftertanke.
Og i dag kører jeg ud og producerer lidt og udvikler lidt.
Så det her må være nok ‘eftertanke’ for i dag.
