Æstetik - Håndværk - Kunsthåndværk - Penne

Læder-etui

Hvad bruger man til sådan en pen, som jeg er ved at udvikle? Hvad skal man have den i? Kan jeg finde nogen til, at lave en læderpose, der passer i stilen? Det er et af de næste mange små projekter, som det hele består af.

Jeg har brug for en læder-pung til mine gode penne. Jeg KAN købe nogle fra Italien eller England, men de koster en formue – dvs flere hundrede kroner i indkøb.

Jeg kan også gå på Temu og købe billige læder-poser til penne. Men de er lavet i kromgarvet læder (er jeg næsten sikker på) og det går ikke, når der skal være følsomme metaller i. De vil blive angrebet af garvningen. Det skal være vegetabilsk garvet læder.

Så jeg er lidt på jagt efter en lædersmed, som kan lave læderposer til penne – måske endda efter mit design og med mit logo præget i. Ellers må jeg lave dem selv. Og så skal jeg igang med endnu en ‘hobby’. Og det er der vist ikke ressourcer til i mit lille overbelastede hoved.

Der er utallige små ting, som skal på plads når man videreudvikler hen imod et nyt og højere niveau af sit håndværk.

Jeg har nogle mål for kvaliteten og kvaliteterne i mine penne, som blandt andet indebærer, at mine materialer i så høj grad som muligt IKKE skal være baseret på polymerer … undtagen måske rav.

Det skal være ‘naturligt’ i én eller anden grad – måske glas og måske messing og bronze, men ellers …

Men det betyder også at jeg ikke er glad for plastik eller æsker med ‘pu’-læder og den slags. Jeg kan heller ikke lide de fleste trææsker fordi de er lavet af billigt og indfarvet træ. Det irriterer mig. Så jeg har holdt mig til simpelt karton. Det synes jeg er mere ærligt.

Men hvem kan lave sådan et læder-etui? Jeg efterlyser dem på min facebook-side: Langemark Penne.

Leave a ReplyCancel reply