Webshop
Forretning - Teknologi - Udvikling

Webshop

Jeg har åbnet en lille webshop her på langemark.com . Det er ikke en stor shop,men jeg håber at den kan hjælpe med at gøre det lettere at se hvad jeg har af penne og at det bliver lettere at betale. Man kan betale med kreditkort eller bankoverførsel lige nu.
Det vil også gøre det lettere for mig selv, at sælge pennene og at holde styr på alting. Det er et vigtigt skridt i mine fremtidsplaner.

Hidtil har jeg holdt mig tilbage af flere grunde. Først og fremmest har jeg ikke råd til at bruge flere hundrede kroner på en online service, så jeg har selv bygget den op i woocommerce her på sitet. Det er den anden grund: Det er et pænt stort arbejde og der er mange ting, som kan gå galt. Men vi er vist over de værste børnesygdomme. Dernæst er der det med betalingsløsningen, som jeg har været lidt bange for indtil nu. Det ser nu ud til at være til at overkomme.
Den sidste – og egentlig vigtigste – grund er, at jeg godt kan lide at have den personlige kontakt til kunden. Det kan jeg stadigvæk. Jeg skal have fundet ud af hvordan jeg bevarer den. Men det bliver næste skridt.
Nu vil jeg bare glæde mig over, at mine penne er til salg på nettet og præsenterer sig lidt bedre end hidtil.

Leave a ReplyCancel reply