Det går op for mig, at når jeg har sendt to manuskripter til fem forlag, så er frygten for afslag ikke så slem at jeg går i stå. Så kan jeg sige til mig selv, at der stadig er andre muligheder. Og så har jeg mere ro til at skrive videre på noget nyt. Nu skal jeg have gjort en andens manus færdig og redigeret det på plads. Og jeg har et par andre ting jeg selv skriver på.
Jeg kan godt skrive på flere ting på én gang – altså i samme periode. Jeg skal bare have roen til det. Og det skal ikke være af samme slags. Jeg kan skrive digte, noveller, fagligt og roman samtidig – i samme periode. Men jeg kan ikke skrive samtidig på to romaner.
Når jeg skriver tænker jeg ikke på de manuskripter jeg har sendt ind til forlag. Det er i hvert fald min foreløbige erfaring.
Men jeg ved jo godt, at ‘man må ikke sende til flere forlag på én gang’. Det er rygtet. Det er hvad de store forlag forlanger. Og jeg forstår da godt, at de ikke vil spilde kræfter på et manuskript, hvis de ikke kan være sikre på, at de kan ‘antage’ det – og stille betingelserne.
Men efter jeg har erfaret hvor meget det betyder for mig, at jeg ikke kun har ét manus ude – og til ét forlag, så vil jeg sige, at det er ikke noget jeg kommer til at følge. Hvis jeg HAR et forlag, som gerne vil udgive mine bøger, så er det noget andet. For så har man opbygget en gensidig tillid. Men som udgangspunkt vil jeg ikke være bange for, at sende til flere forlag. Chancen -eller for forlagene risikoen – for ‘konkurrence’ samtidig er jo også lille.
Det burde alle forfattere fremme, som en god praksis. Og forlagene bør acceptere at det er sådan.