Der fjumres med noget æskeudvikling …
Det er stadig på tidlig prototype niveau, men der sker noget hver uge. Det bliver aldrig masseproduktion, men små serier kommer nok på tale. Der skal være instruktion og certifikat og detaljerne skal på plads.
Det er i øvrigt en lille lækker fyldepen i guldregn fra Kornerup. Den stod ved åen.
Man kan godt bede om andre farver blækpatroner.
Nu må vi se om jeg kan præsentere noget inden jul. Vi er på vej.
‘The Unboxing Experience’ er jo sådan et begreb, som er blevet stort siden Steve Jobs sørgede for at popularisere, at alt hvad vi køber skal være pakket ind i adskillige lag, så vi kan blive mere og spændte på hvad vi snart står med i hånden. Det skal mine pennekunder da heller ikke snydes for så meget længere.
Så jeg er gået i gang med et projekt. Jeg har fundet en æske og i går var jeg i Faraos Cigarer og købe et ark skum, som jeg skal skære ud, så alle dele i sådan en pen, vil kunne præsenteres pænt.
Men det var en ‘deja vue’ oplevelse. Jeg har ikke været i den slags butikker i årtier. Der er jo afdelinger til Warhammer, til Cosplay, til modelbyg, fantasy, rollespil, og selvfølgelig tegneserier. Min mor tog mig til Fantask, da hun jo selv var aktiv indenfor Science Fiction (jo, hun skrev noveller og var aktiv i Science-Fiction Cirklen), jeg blev grebet af tegneserier i et årti, indtil hele min samling blev stjålet (en af de større tragedier i mit liv) og derfor har jeg været ret meget væk fra den verden igennem 40 år. Men mine døtre har haft noget forbindelse til den verden. Min ældste lavede SFX, make-up ting og latexmasker (og tjente en skilling på det) og min yngste har også haft sin gang. Det var hende der fortalte mig om skumarket. De er med andre ord tredie generation, som har været tilknyttet den slags nørderi.
Derfor vil jeg heller ikke sige, at det er de ‘grimme’ mennesker, som det tiltrækker, selvom der skulle være noget arrangement og de store klodsede voksne mænd i trediverne kom ind én efter én med en stor rygsæk med noget spille-noget, der skulle foregå ved bordene bagest i butikken. Og selvom det var blåtlilla hår og næsering, der prægede den øvrige udsmykning. De er jo allesammen søde og dejlige.
Men det er et helt andet ‘segment’ end det jeg i et par (andre) årtier mødte på gangene i de IT-virksomheder (Oracle, Microsoft, HP, Valtech, Mærsk osv – hvor stort set alle kvinderne var ‘konsulenter’ og omkring 30, høje, blonde, slanke og gik i stram nederdel, skjortebluse og stiletter) som jeg havde min gang i enten som ansat eller som samarbejdspartner.
Tror faen at jeg følte mig ‘malplaceret’. Men det var projektet. Jeg troede vel at jeg kunne snige mig ind incognito og ‘lave boxen’ (det lykkedes næsten, men det var stressende). Jeg føler mig mere hjemme i sådan en ‘hule’ med mærkelige nørder.
Nå, men jeg blev grundigt ‘unboxed’ i en anden betydning og landede på den økonomisk næstnederste hylde (dér hvor man i det mindste ikke har så meget gæld).
På dette sted i min morgenopdatering havde jeg en løs idé om at skrive om en tredje betydning af ‘box’, og ville have nævnt noget om forskellen på hvordan kvinderne i it-branchen og dens side-shows havde det med at præsentere ‘box’ ifht hvordan de unge kvinder nede i Faraos Cigarer åbenbart gør det (lædercorsage, blonder, sort-hvid-rød makeup, ringe og tuscher – eller bare s/h tee med tekst og billede og baggy pants. Jeg har en mistanke om, at det handler om noget andet). Men det er for indviklet for min tågede hjerne (mit morgenblodtryk er stadig ca 97 over 58, selvom jeg har skåret næsten al blodtryksmedicin væk – efter aftale med lægen. Jeg tror, jeg går helt væk fra det), at skrive noget sjovt og begavet og jeg kommer bare til at fornærme nogen. Der er lige meget ‘sex’ begge steder – men det er på forskellige måder. Menneskene har det dog med, at signalere på de samme måder, som de andre i deres kreds.
Jeg er heldigvis blevet lidt mere ‘bedstefar’-agtig og behøver ikke at forholde mig så meget til det mere. Så jeg er ‘antropolog’ i stedet for. Jeg tør ikke gå ind i Faraos Cigarer igen. Det som har holdt mig fra det, er at jeg risikerer at købe en masse tegneserier. Og det har jeg ikke råd til. Jeg laver jo ikke boxen.
Måske skal jeg øve min tegning noget mere – og selv lave én?
Nah, det må blive i et andet liv.
Jeg skal lave penne.
Og jeg skal lave en box til dem.
Det er det foreløbige projekt.
