Jeg har lavet et galleri af penne jeg lavede for år tilbage. Det er for inspiration til eventuelle købere og for pral. Pennene her er med andre ord solgt for længst og kan derfor ikke købes.
Kategorier
Mine gamle penne
Tag: Kunsthåndværk
Kategorier
Penne i januar og februar
Jeg har her samlet nogle af de penne, som er kommet op her i starten af året.
Kategorier
Rollerballs fra Langemark Penne
Det her er nogle penne jeg har færdiggjort og lagt på Langemark Penne – min penneside, som jeg har genåbnet.Jeg vil ikke blive ved med at oversvømme jer, men jeg skal lige i luften med det her – og finde en god balance.Gå ind på pennesiden, like og del. 
Rollerballs fra Langemark Penne
Jeg fortsætter med at genstarte pennebixen. Der er mange ting man skal have styr på.Her er der en række små rollerballs (de er ikke små, de er bare ikke så store som de store!).
Fra venstre er det:
Moseeg og birkeknude med ‘gun metal’ dele. Birkeknuden er fra egnen ved Frederikssund.
Elmeknude og rhodium. Elmeknuden er fra Det sydlige Sjælland og fældet for 30 år siden.
Amerikansk valnød og titanium ‘guld’. Der er desværre ikke en historie knyttet til træet, hvis ikke ‘jeg fik det af en ven, som havde det til overs fra en bordplade’ tæller.
Guldregn og titanium ‘guld’ (det er en titaniumoxid-belægning, som er ‘guldagtig’ – men i virkeligheden er den for grønlig til, at være guld). Guldregnen er fra Vordingborg.
Oliventræ og titanium. (Som ALT oliventræ man kan købe på nettet er dette oliventræ lavet af træ fra Oliebjerget ved Golgata. Jeg kan næsten garantere, at jeg måske kan skaffe et underskrevet dokument, som erklærer at Jesus himself har slæbt det derop i en tømret konstruktion – eller noget i den stil. Men jeg vil nøjes med at hævde, at det er oliventræ).
Og yderst til højre: Takstræ og titanium. Og denne taks er jeg sikker på har stået ved Kornerup Å. For jeg har selv hentet den for omtrent ti år siden.
Hvad skal sådan nogle koste? Priserne er jo steget, så en tusse og lidt til er næppe for meget at bede om, skulle jeg mene.
Kategorier
Langemark Penne åbner igen
“Jeg åbner Langemark Penne igen. Blot som et forsøg og foreløbig på lille blus.
Det er dog en god dag at gøre det på, eftersom den yngste blev 18 i går og jeg derfor har lidt mindre ansvar på skuldrene (ja, det bilder jeg mig naivt ind).
Vi lægger ud med en pen i egetræ fra en gård på Lolland. Det er skåret på ‘den forkerte led’ og pudset op. Det giver et særlig spil i træet og en sjov struktur. Metaldelene er af massiv rustfri stål og fra den serie med Langemark Penne, som jeg fik lavet for nogle år siden. Der er graveret logo (et L) i toppen.
*Pennen er en kuglepen og den bruger refills fra Cross, som kan købes i Bog og Idé. Den skal ‘vrides’ når den skal bruges og vrides ind igen bagefter.
Jeg vil gerne have 799,99 kroner for denne pen. Men så får du også ægte Langemark håndværk for under 800 kroner.”.
Sådan har jeg skrevet på facebooksiden ‘Langemark Penne‘. Det betyder at jeg officielt er i gang igen med mine penne. Jeg har ikke kræfterne til den store satsning og jeg tager ikke imod indviklede bestillinger (endnu) og jeg har idéer og planer til to liv. Det kommer så til at tage den tid det tager.
‘Nu legede vi jo, at jeg gerne ville i gang med at arbejde lidt med pennene igen’ …
Jo, det gjorde vi. Jeg er gået i værkstedet igen – i hvert fald lidt. Jeg ‘reparerer’ nogle penne, som var halvfærdige, færdige med fejl eller bare var blevet ‘grimme’ med tiden. Det er en god måde, at komme lidt i gang igen, så man kan påstå at man sælger: ‘Håndrejede kuglepenne i spændende træsorter og massiv bronze’.
Og så er det jo, at man ‘leger’ og lader tankerne flyve: Hvad nu hvis jeg kunne …?
Mette siger, at det skal kunne betale sig at arbejde og vi skal have udvidet arbejdsudbuddet. Ja, ok – det er nok ikke mig hun tænker på. Jeg var jo bare en lille selvstændig trædrejer og pennemand, med fingrene i alt muligt andet samtidig. Nu er jeg så forfatter, redaktør og snart også ‘lydbog’-speaker.
Men værkstedet trækker jo. Det er så dejligt at stå med noget konkret. Også selvom det kan være koldt.
Nå to og fem er lige
Så regner man på det. Noget af det jeg godt kunne lide at dreje, var de store penne med hætte; rollerballs og fyldepenne. Man kan købe nogle gode kits i en acceptabel kvalitet. De koster 500-700 kroner. Og det bliver lidt et problem. Dem jeg gerne vil bruge koster 600 kroner og jeg skal jo også betale moms og toldbehandlingsgebyr. Hvis jeg køber 10, bliver det 600 kroner.
Lad os nu sige, at jeg gerne vil tage 1500 for sådan en pen. Så er det sådan, at jeg skal betale min (beskedne) skat på ca 40%. Men jeg får også modregnet direkte i min pension. Ikke fuldt beløb. Men jeg skal altså betale en trediedel tilbage – 500 kr, som jeg ikke får udbetalt og derfor heller ikke betaler skat af. Så ‘tabet er 300 kr. Jeg betaler altså 600 i skat, men mister samtidig 300 af pensionen = 900 kroner.
Jeg har betalt 600 kroner for kittet. Og de penge kan jeg ikke trække fra.
Så jeg har tjent 0 kroner.
Hvis jeg tager 2500, så har jeg mulighed for, at tjene 400 kr på pennen. Det er ikke en god timeløn, men det er virkeligheden.
Jeg ved ikke om nogen vil give 2500 for sådan en pen. Jeg har lidt stumper liggende, så jeg laver nok et par stykker først, så jeg kan finansiere det, hvis jeg beslutter mig for det.
Det kræver bare en særlig lyst, hvis man skal overvinde disse ‘incitamenter’.
Og det er ikke fordi jeg brokker mig (lyder det sådan? 😉 ). Jeg er skam taknemmelig for, at jeg kan få en pension. Det har i den grad været nødvendigt. Men det er ikke sundt med lediggang og jeg har også brug for lidt flere penge for tiden.
Jamen, hvis jeg nu var momsregistreret som selvstændig – og det kan man godt, selvom man er førtidspensionist … sjov nok (det har de ikke fået fucked up), så ville jeg kunne trække udgifterne fra til materialer, så jeg ville kunne tjene mere.
Jo da, det ville hjælpe. Lige indtil jeg kommer til at tænke på, hvad min revisor tog for, at ordne 100 bilag de sidste par år inden det lykkedes mig at lukke det hele ned – og sværge på, at jeg aldrig nogen sinde skulle blive momsregistreret igen.
🙂
Lige nu reparerer jeg bare pennene. Her er en enkelt.
Vimmerask og strækmærker
Det er en pen i ask med vimmer. Den ‘glitrer’ i lyset og ser næsten magisk ud. Vimmer i ask er lidt fantastisk. Det kommer fx i ‘tvejninger’ hvor træet bliver trukket og strukket og presset, når en gren svinger. Det minder lidt om de strækmærker man kan få i underhuden. Træet er en lille smule gennemsigtigt og bryder lyset. Og derfor kan det komme til at ‘spille’ i lyset, når lyset trænger ned i træet. Det er vigtigt at man ikke lakerer træet – for så forsvinder noget af spillet. De askekiler jeg har lidt tilbage af, kommer fra Boserup skov ved Roskilde. De har stået og kigget ud på vikingeskibene, som museet sender ud på fjorden. Det er fascinerende at tænke på, at måske er disse asketræer efterkommere af asketræer, som stod på egnen – helt tilbage da Roar og Helge huserede engang i bronzealderen eller hvornår de nu fandtes, eller måske bare tilbage da de første konger holdt hof ved Lejre. Det er sådan nogle fantasier jeg får – og som gør, at jeg ekstra godt kan lide, at dreje træ jeg kender lidt af historien om.
Jeg laver sgu nok bare de penne alligevel. Også selvom jeg ikke kommer til at tjene på det.
I skal lige have en anden jeg har ‘repareret’:
Elme-sorger
Jeg har kun meget lidt elmeknude tilbage, så jeg skulle vælge hvordan jeg bedst kunne bruge det. Den var allerede drejet som en kuglepen, men jeg skiftede metaldelene ud, så den nu står med mine egne dele i massiv bronze. Jeg synes det klæder sådan en pen. Jeg var heldig at sikre mig et par gode elmeknuder for ca 13-14 år siden. Det er vist ikke til at skaffe for menneskepenge nu. Denne her elm har engang stået et sted på midt/syd-sjælland omkring Haslev, ved en gård. Den træmand jeg kendte, som solgte mig den, fortalte om hvordan konen på gården havde grædt, da han havde lagt alle de fine elmetræer ned, som havde fået elmesyge. Det er jo 30 år siden nu. Man bliver fandeme gammel. Men derfor kan man jo godt arbejde alligevel.
Og da især hvis man får lidt ud af det.